Jeg læste denne artikel i New York Times og kan varm anbefale det for de mange der spørge mig “Hvad er næste”?

For mig, den “næste” handler netop om at finde ud af, hvordan vi kan bruge den såkaldt “digital trail” som vi alle sammen skaber via vores social network, mobile telefon, Wifi netværk, GPS, bluetooth enheder og alt muligt andet til nyttige oplysninger. Artiklen citere Steve Steinberg, og hans blog - som er lige så spændende som det er tung findes her - med denne meget spændende citat:

“The tools and theories needed to analyze social interactions are just now reaching the level of sophistication — in accuracy, in robustness – necessary to leave the lab and enter commercial duty. We are in a period analogous to the early 1970s, when developments like the Capital Asset Pricing Model and the Black-Scholes equation transformed finance, changing it from an art to a science, and opening enormous new markets in the process. Now, new equations describing “crowd dynamics” are about to change our lives. And not always for the better. This is one of the most significant technology trends I have seen in years; it may also be one of the most pernicious….

It wasn’t long after the 2003 invasion of Iraq that US military theorists began to realize that our soldiers were completely lost amidst the country’s byzantine tribal structures, religious factions, and internecine feuds. They needed tools to help navigate these social structures that were as effective as their GPS devices and laser-designators were at guiding them through the local geography. DARPA moved quickly, creating a half-dozen social science programs, all of them focused on near-term research with mostly tangible deliverables. The mission became known as “human terrain mapping”, sure to be one of the most important neologisms of this decade.

It’s interesting, if unsurprising, that DARPA had focused on the social sciences only once before: in 1962, during the Vietnam War.”

Som artiklen her siger, har Google været i gang med dette arbejde allerede (det er netop det som driver deres søgmaskine teknologi). Der findes også mange firmaer her i Danmark der arbejder med på hvordan man kan bruge disse oplysninger til at forbedre salgsarbejde (newsperience) til monitorering af hvordan mennesker bevæger sig i den virklig verden (Spopos projektet i københavns lufthavn).

Et eksempel fra overnævnte artiklen, som viser det præcis:

“In 2006, Sense Networks, based in New York, proved that there was a wealth of useful information hidden in a digital archive of GPS data generated by tens of thousands of taxi rides in San Francisco. It could see, for example, that people who worked in the city’s financial district would tend to go to work early when the market was booming, but later when it was down.”

Mest spændende både med denne artikel og andre forskning i social network adfærd jeg er bekendt med er at social netværker både øger og skaber et større behov for mere ansigt til ansigt kommunikation.  Social netværk mapping og Social data mining gøre vores netværker mere gennemskulige og nyttige, men de viser også at personlig kommunikation er vigtigere end nogensinde.

Læs artiklen og klikke på billedet nedenfor!  Det vil sikkert set mange tænker i gang og er 10 minutter værd.

Tweet This Post 

Når man møder på universitet i USA, alle første semester kursus hedder “et eller andet” 101 - dvs. accounting 101, marketing 101, osv.

I de sidste uges tid har jeg været på jagt efter en enkel, forståelig forklaring om de nuværende (eller kommende) finanskrise.  Altså, finanskrisen 101.

Jeg har bland andet været til foredrag med management guru Ram Charan og cheføkonom fra Danske Bank Steen Bocian, læste mange artikler og spurgt folk klogere en mig om betydningen for fremtiden. Det gøre mange i disse dage.  Det understeger vigtighed at firmaer sætter - mindst - et fokus på det intern kommunikation og prøve at skabe enten en forklaring om hvad krisen betyder for firmaet eller en ærlig erklæring at fremtiden er forudselig, men heller ikke glemt.

I min jagt efter gode forklaringer fik jeg nedenstående fra en ven. Udover at det er kanon sjovt, det viser at selv i de mest uforudselige og skrammende tider, kan humør være et udmærket måde at kommunikere, et udgangspunkt at åbne med og en hjælp til at roliggøre.  Jeg har fået næsten så mange fra de to komiker som jeg fik fra guruerne - og så en lille grinebid til.

Videoen er ca. 8 minutter, men tiden værd.

Tweet This Post 

“Millioner til Kommunikation”

Mon ikke det var en frustreret journalist, der skrev denne historie i
søndagsudgaven af Jyllands-Posten?  Eller en doven redaktør, som valgte
at sove på sensationalismes komfortable pude?

Det var i hvert fald en ubalanceret og overfladisk historie om et
“lille korps af kommunikationsfolk der sørger for, at århusianske
politkere fremstår godt i medierne”. Perfekt til
Ekstra Bladet, men skuffende at se på forsiden af en avis, som gerne
vil fremstå en tand mere seriøst.

Vi ved at spindoktorer ligger lige et trin lavere end P-vagter og skilsmisse-
advokater på den offentlig kærlighedsliste. Dette omdømme er ikke helt
ufortjent, og folk som Karl Rove, Alastair Campbell og, naturligvis,
Hollywood har været med til at udbrede denne holdning. Men skrupelløse
mennesker findes alle vegne - også blandt journalister - og langt de fleste
kommunikationsfolk har slet ikke noget at gøre med spindoktorer.

Hverdagen for de fleste kommunikationsansatte handler ikke om at beskytte,
filtere eller propagandere. Arbejdet handler oftest om banal, men vigtigt
arbejde, som skrivning af mødereferater for at sikre at alle kommunens 30.000
ansatte er informeret om beslutninger, som påvirker deres hverdag. Arbejdet
forgår ikke i et røgfyldt rum bag kulisserne, og jeg vil næppe beskrive
kommunens “spin doktorer” som et “lille korps” af folk.  Jeg har mødt
og talt med mange af dem. Det er synd, at journlalisten fra JP ikke gad gøre
det samme.

Vores offentlige institutioner er ofte beskyldt for at være ineffektive.
Der er en voksende pres på politikere og embedsmænd om at se på den private
sektor for inspiration.  Det, sammen med meget højere krav til
kommunikation fra alle interessenter, flere kommunikationskanaler og en
hurtig nyhedscycklus, har simpelthen ændret samfundet fra de “gode gamle
dage” da Thorkild Simonsen var borgmester.

Århus kommune har valgt at ansætte professionelle journalister og
kommunikationsfolk til at hjælpe med nogle af deres udfordninger. Det
kunne være interessant at læse en artikel, som så på ovennævnte
udfordringer og var grundig nok til at stille spørgsmål til, om de “mange”
kommunikationsfolk også yder en indsats, der er skattekronerne værd.

Det gjorde Jyllands Posten ikke. Så er fortjener borgerne/JPs læsere en
bedre service.

Tweet This Post