Et Gawddamned Projekt!
maj 4, 2009 Examples, International Communication No CommentsJeg skrev følgende til Jyllands Posten i sidste uge og den kom også i Århus Stiftidende. I fremtiden vil jeg bruge bloggen til at skrive mere om koncpetet og fremgang med projektet.
-B
Finanskrisen stjæler fortsat overskrifterne. Derfor var det utroligt opmuntrende, at mere end 150 erhvervsfolk mødte frem på Århus Konferencen 2009 for at diskutere udfordringer og muligheder i en bæredygtig fremtid.
Blandt konferencens deltagere var der enighed om, at finanskrisen er forbigående, mens klimaproblematikken er bestående og dermed afgørende for regionens langsigtede succes. Jeg var derfor skuffet over talernes overvejende fokus på udfordringerne og mangel på visionære ideer og konkrete løsninger set i et regionalt perspektiv.
Vi står over for nogle helt fantastiske muligheder, der kan hjælpe Århus til at nå sit mål om at være CO2-fri inden 2030. Og samtidig markere Århus som et klimafyrtårn, der kan være med til at styrke byens image internationalt, tiltrække udenlandsk arbejdskraft, vækstiværksættere osv.
Konferencens enstemmige forståelse af klimaproblemets udstrækning og afledte forretningsmæssige potentiale gav inspiration til at tænke meget konkret. I Århus har vi brug for et markant og synligt projekt, der samler aktører på tværs af brancher og sender et klart signal til omverdenen om byens klimaindsats. Her er et bud, der tager udgangspunkt i dagens indtryk.
Danske Fragtmænd har åbnet et kolossalt transportcenter i Brabrand, der dannede rammen for Århus konferencen. Et af formålene med centret er i følge direktør Peter Sørensen at reducere antallet af lastbiler i Århus.  Direktør Anders Eldrup fortalte om Dongs spændende samarbejde med virksomheden Better Place om udvikling af infrastruktur til elbiler med Danmark som det første land i Europa. Og så var der indlæg fra Vestas, som producerer bæredygtig strøm par excellence.
Hvorfor ikke kombinere disse kompetencer i et projekt, der vil sætte Århus på verdenskortet som nytænkende og bæredygtig metropol? En by, hvor konventionelle diesellastvogne losser deres gods på transportcentret uden for byen, hvorefter godset køres ind til byen på eldrevne lastbiler. Helt konkret kunne Vestas opstille en vindmølle ved transportcentret, der genererer strømmen til den ladecentral, der drives af Better Place, og hvor Danske Fragtmænd står for transporten på el-lastbiler til og fra Transportcentret.
Et projekt af denne kaliber vil give en hÃ¥ndgribelig historie og et udstillingsvindue til hele verden om vores kompetencer i regionen. Det vil være med til at placere Ã…rhus i verdensklassen, nÃ¥r det gælder klimatiltag, der er med til at skabe en “livable city”. Samtidig vil projektet give et direkte bidrag til den politiske ambition om at være C02 neutral inden 2020.
Ditlev Engel fortalte pÃ¥ konferencen, at en af Vestas amerikanske chefer havde lært sig en smule dansk og ofte brugte udtrykket: “We need a gawddamned beslutning!” Jeg vil tillade mig at citere med en lille justering: “Ã…rhus, we need a gawddamned projekt!”

