Jeg skrev følgende til Jyllands Posten i sidste uge og den kom også i Århus Stiftidende. I fremtiden vil jeg bruge bloggen til at skrive mere om koncpetet og fremgang med projektet.

-B

Finanskrisen stjæler fortsat overskrifterne. Derfor var det utroligt opmuntrende, at mere end 150 erhvervsfolk mødte frem på Århus Konferencen 2009 for at diskutere udfordringer og muligheder i en bæredygtig fremtid.

Blandt konferencens deltagere var der enighed om, at finanskrisen er forbigående, mens klimaproblematikken er bestående og dermed afgørende for regionens langsigtede succes. Jeg var derfor skuffet over talernes overvejende fokus på udfordringerne og mangel på visionære ideer og konkrete løsninger set i et regionalt perspektiv.

Vi står over for nogle helt fantastiske muligheder, der kan hjælpe Århus til at nå sit mål om at være CO2-fri inden 2030. Og samtidig markere Århus som et klimafyrtårn, der kan være med til at styrke byens image internationalt, tiltrække udenlandsk arbejdskraft, vækstiværksættere osv.

Konferencens enstemmige forståelse af klimaproblemets udstrækning og afledte forretningsmæssige potentiale gav inspiration til at tænke meget konkret. I Århus har vi brug for et markant og synligt projekt, der samler aktører på tværs af brancher og sender et klart signal til omverdenen om byens klimaindsats. Her er et bud, der tager udgangspunkt i dagens indtryk.

Danske Fragtmænd har åbnet et kolossalt transportcenter i Brabrand, der dannede rammen for Århus konferencen.  Et af formålene med centret er i følge direktør Peter Sørensen at reducere antallet af lastbiler i Århus.   Direktør Anders Eldrup fortalte om Dongs spændende samarbejde med virksomheden Better Place om udvikling af infrastruktur til elbiler med Danmark som det første land i Europa. Og så var der indlæg fra Vestas, som producerer bæredygtig strøm par excellence.

Hvorfor ikke kombinere disse kompetencer i et projekt, der vil sætte Århus på verdenskortet som nytænkende og bæredygtig metropol? En by, hvor konventionelle diesellastvogne losser deres gods på transportcentret uden for byen, hvorefter godset køres ind til byen på eldrevne lastbiler. Helt konkret kunne Vestas opstille en vindmølle ved transportcentret, der genererer strømmen til den ladecentral, der drives af Better Place, og hvor Danske Fragtmænd står for transporten på el-lastbiler til og fra Transportcentret.

Et projekt af denne kaliber vil give en hÃ¥ndgribelig historie og et udstillingsvindue til hele verden om vores kompetencer i regionen. Det vil være med til at placere Ã…rhus i verdensklassen, nÃ¥r det gælder klimatiltag, der er med til at skabe en “livable city”. Samtidig vil projektet give et direkte bidrag til den politiske ambition om at være C02 neutral inden 2020.

Ditlev Engel fortalte pÃ¥ konferencen, at en af Vestas amerikanske chefer havde lært sig en smule dansk og ofte brugte udtrykket: “We need a gawddamned beslutning!” Jeg vil tillade mig at citere med en lille justering: “Ã…rhus, we need a gawddamned projekt!”

Tweet This Post 

Det tager tid at dreje et stort skib, men selveste Mærsk er nu ombord med bruge af sociale medier på deres hjemmeside.

Man kan nu modtage pressemeddeleser via RSS i deres pressecenter. Et små skridt for koncernen - men noget der tegner godt for dem.

Selvom RSS er ikke nyt, formatet er fortsætte en god mulighed for at mÃ¥lrette meldninger, produkt eller afdelings-specifik nyheder, inspirationskilder, pressemeddelelser osv.  Ved at etablere RSS feeds fÃ¥r man ogsÃ¥ en udmærket mulighed for at “skubbe” information til andre sociale medier pÃ¥ nettet.  Blogs, sociale netværker, widgets, osv. har nemlig muliged for at modtag RSS feeds og sende din nyheder videre.  Et godt og simpel eksempel af RSS opsætning kan findes pÃ¥ New York Times RSS site her.

Du kan besøge Mærsks site her.

Tweet This Post 

Endnu en Wikipilfinger sag har ramt forsidenerne.

Det sket i går på Jyllands-Posten Århus og fik en yderligere 2 siders behandling på side 8-9 i samme sektion.

Sagen drejer sig om Jørgen Kroghs handlinger som pressechef for Århus Teknisk rådmand Peter Thyssen. Krogh har nemlig været inde og redigere i indlægget om Thyssen i Wikipedia, og i søndags kom avisen med et kraftig, brandende bagslag.

Journalist Mads Bonde Broberg skrev 3 hele artikler om handlingen som fokuseret mere eller mindre på hvorvidt en embedsmand måtte redeigere et indlæg om sin chef i Wikipedia overhovedet. Rettelserne fortaget af Jørgen Krogh kan ses selv på sitet (klik her). Linket til JPs forside er her.

Sagen blev hurtig vendt til et politisk slagsmÃ¥l og nemt overskrift om spindoktorering.  Konservative Marc Perera Christiansen sagde “…det er ikke en embedsmandsopgave at blande sig pÃ¥ diverse sociale netværk,” og anbefalede yderligere at Thyssen skulle have spurgt medlemmer af hans eget parti at ændre oplægget.

HVAD GIK GALT?

Perera Christiansens mening er en forenkling, hvis ikke en direkte misforståelse af hvor vigtigt de sociale medier er blevet for kommunikationsansvarlig i alle slags organisationer.

Wikipedia er faktisk en af de væsentligeste sociale medier overhovedet og den 7. mest besøgt website i verden.  Ifølge den globale PR Bureau Edelmans Trust Barometer 2008, er Wikipedia betragtet som den mest troværdig sociale medie af alle (dog den mister lidt i 2009 udgaven).  Der er en løbende debat om Wikipedias troværdighed, og mange meninger om det men dens væsentlighed er svært at se bort fra.

Jørgen Krogh’s handlinger, i princippet, var derfor ikke anderledes end hvis han havde ringet eller skrevet direkte til journlaisten Mads Bonde Broberg om en fejltaglese i en artikel. Den slags er en almendlig del af hverdagen for en pressechef og foregÃ¥r dagligt i bÃ¥de privat og (især) offentlig arbejdspladser.

Jørgen Kroghs fejltagelse var sandsynligvis at han blev ramt af en kombination af Wikipedias nem tilgænglighed og en misforståelse eller en undervurdering af vigtigheden af spilleregler i sociale kommunikation.  Wikipedia, som de fleste sociale medier, er faktisk meget gode til at skabe transperance og minimere spin over tid og man skal derfor tænke sig godt om inden man handler.

Kroghs bortforklaring: »Jeg har handlet som en privatperson, der ville eksperimentere lidt. Det kunne lige så godt have været på et andet område,« var heller ikke overbevisende - især når man kunne se rettelserne sket kl. 15.20 på en hverdag. Det fik journlisten til at komme endnu hårdere efter ham og var ligesom benzin på bålet.

HVAD KAN MAN GØRE?

Jorgen Krogh er langt fra den første der har lavet denne fejl.  Selv Wikipedia’s Jimmy Wales kom i klemme da han redigerede sin egen profil og ændrede oplysninger om hvor stor en rolle han havde i projektet. Exxon, Pepsi og andre har ogsÃ¥ været igennem maskinen.  Men det er muligt at skabe en gennemsigtig dialog med Wikipedia og, hvis man kan dokumentere argumenterne ordentligt, sÃ¥ er de villige til at lytte.

En mulighed er at Kontakt Wikipedia direkte - her kan man kontakt Wikipedias frivillige administratører i Danmark. Henvendelsen kræver ganske simpelt at man laver sit journlaistisk forarbejde og præsentere en veldokumenteret sag.

Wikipedia har ogsÃ¥ en process der hedder Dispute Resolution Request. Her er der en relativt klart procedure for hvordan man kan gøre Wikipedia opmærksom pÃ¥ “disputed” materiale pÃ¥ en mÃ¥de der er Ã¥bne for alle læsere.

Og selfølgelig skal man gøre sig løbende bekendt med de nye medier.  Det er ikke bare et skift i platform vi taler om med sociale medier, men også en grundlæggende paradigm skift.  Der er mange der har lavet netop det samme handling som Jørgen Krogh tidligere og har oplevet det samme bagslag.

Som pressechef, er det en embedmands job at holde øje på hvad der blev skrevet og talt om inden for deres arbejdområde?  Det er det, sikkert.  Men den måde man taler - og deltager- er under forandring.

Tweet This Post 

Her et godt eksempel pÃ¥ hvordan video kan indgÃ¥ som en del af noget det ligner en social media program. Sitet kommer fra Aarhus School of Business, altsÃ¥ Handelhøjskolen i Ã…rhus, via deres nye “ASBCast” kanal.  Her fÃ¥r besøgende mulighed for at se, dele (dog kun via email), og abonnere pÃ¥ kort “forelæsninger” fra nogle af skolens bedste og skarpeste hoveder.

Design er simpelt og optagelserne er lækkert og overskueligt. Man kan modtage nyheder om opdateringer direkte via RSS eller via podcast/iTunes. Indeholdet er relevant og viser en intelligent bruge af skolens mange gode resourcer.

Jeg kunne ønske mig dog at siden var lavet på engelsk - både for de mange internationale studerende men også for de mange millioner rundt omkring i verden.  Jeg forstå ikke hvorfor man ikke kan dele direkte ud til sociale universet (jeg vil gerne dele videoerne, fx. med en marketingsinteresse gruppe på LinkedIn) og hvorfor man ikke må på den en eller anden måde kommentere på videoer.

Men i alt, et godt og fremadrettet første skridt af kommunikationsafdeling på ASB. ASBCasts vil sikkert hjælpe skolen opbygge en image som en ledende Europæisk Business School.

Jeg har forresten undersøgt om der er noget lignende pÃ¥ Copenhagen Business School sitet men kunne ikke finde noget. CBS har vælgt den mere traditionelle .wmv fil download/streaming model for de fÃ¥ videoer der eksitere pÃ¥ sitet. SÃ¥ her, synes jeg, ASB er en klar vinder hvad angÃ¥r nytænkning og brug af video. Et andet eksempel er Harvard Business School, som har forsekllige tilbud hvad indgÃ¥r social media - de bruger webcasts til at vise udvalgt forlæsninger (klik op teksten for at se) direkte fra klasselokalet, podcasts med mulihed for at dele og mulighed for at abonnere til skolens daglig nyhedsbrev “The Daily Stat”.

Disclosure: Ja, jeg underviser på Aarhus School of Business som ekstern lektor, men har ikke haft noget at gøre med sitet og kender ikke mere til intiativ. Jeg vil dog sikkert bruge indholdet som en del af min undervisning i løbet af efteråret.

Tweet This Post