Endnu en Wikipilfinger sag har ramt forsidenerne.

Det sket i går på Jyllands-Posten Århus og fik en yderligere 2 siders behandling på side 8-9 i samme sektion.

Sagen drejer sig om Jørgen Kroghs handlinger som pressechef for Århus Teknisk rådmand Peter Thyssen. Krogh har nemlig været inde og redigere i indlægget om Thyssen i Wikipedia, og i søndags kom avisen med et kraftig, brandende bagslag.

Journalist Mads Bonde Broberg skrev 3 hele artikler om handlingen som fokuseret mere eller mindre på hvorvidt en embedsmand måtte redeigere et indlæg om sin chef i Wikipedia overhovedet. Rettelserne fortaget af Jørgen Krogh kan ses selv på sitet (klik her). Linket til JPs forside er her.

Sagen blev hurtig vendt til et politisk slagsmÃ¥l og nemt overskrift om spindoktorering.  Konservative Marc Perera Christiansen sagde “…det er ikke en embedsmandsopgave at blande sig pÃ¥ diverse sociale netværk,” og anbefalede yderligere at Thyssen skulle have spurgt medlemmer af hans eget parti at ændre oplægget.

HVAD GIK GALT?

Perera Christiansens mening er en forenkling, hvis ikke en direkte misforståelse af hvor vigtigt de sociale medier er blevet for kommunikationsansvarlig i alle slags organisationer.

Wikipedia er faktisk en af de væsentligeste sociale medier overhovedet og den 7. mest besøgt website i verden.  Ifølge den globale PR Bureau Edelmans Trust Barometer 2008, er Wikipedia betragtet som den mest troværdig sociale medie af alle (dog den mister lidt i 2009 udgaven).  Der er en løbende debat om Wikipedias troværdighed, og mange meninger om det men dens væsentlighed er svært at se bort fra.

Jørgen Krogh’s handlinger, i princippet, var derfor ikke anderledes end hvis han havde ringet eller skrevet direkte til journlaisten Mads Bonde Broberg om en fejltaglese i en artikel. Den slags er en almendlig del af hverdagen for en pressechef og foregÃ¥r dagligt i bÃ¥de privat og (især) offentlig arbejdspladser.

Jørgen Kroghs fejltagelse var sandsynligvis at han blev ramt af en kombination af Wikipedias nem tilgænglighed og en misforståelse eller en undervurdering af vigtigheden af spilleregler i sociale kommunikation.  Wikipedia, som de fleste sociale medier, er faktisk meget gode til at skabe transperance og minimere spin over tid og man skal derfor tænke sig godt om inden man handler.

Kroghs bortforklaring: »Jeg har handlet som en privatperson, der ville eksperimentere lidt. Det kunne lige så godt have været på et andet område,« var heller ikke overbevisende - især når man kunne se rettelserne sket kl. 15.20 på en hverdag. Det fik journlisten til at komme endnu hårdere efter ham og var ligesom benzin på bålet.

HVAD KAN MAN GØRE?

Jorgen Krogh er langt fra den første der har lavet denne fejl.  Selv Wikipedia’s Jimmy Wales kom i klemme da han redigerede sin egen profil og ændrede oplysninger om hvor stor en rolle han havde i projektet. Exxon, Pepsi og andre har ogsÃ¥ været igennem maskinen.  Men det er muligt at skabe en gennemsigtig dialog med Wikipedia og, hvis man kan dokumentere argumenterne ordentligt, sÃ¥ er de villige til at lytte.

En mulighed er at Kontakt Wikipedia direkte - her kan man kontakt Wikipedias frivillige administratører i Danmark. Henvendelsen kræver ganske simpelt at man laver sit journlaistisk forarbejde og præsentere en veldokumenteret sag.

Wikipedia har ogsÃ¥ en process der hedder Dispute Resolution Request. Her er der en relativt klart procedure for hvordan man kan gøre Wikipedia opmærksom pÃ¥ “disputed” materiale pÃ¥ en mÃ¥de der er Ã¥bne for alle læsere.

Og selfølgelig skal man gøre sig løbende bekendt med de nye medier.  Det er ikke bare et skift i platform vi taler om med sociale medier, men også en grundlæggende paradigm skift.  Der er mange der har lavet netop det samme handling som Jørgen Krogh tidligere og har oplevet det samme bagslag.

Som pressechef, er det en embedmands job at holde øje på hvad der blev skrevet og talt om inden for deres arbejdområde?  Det er det, sikkert.  Men den måde man taler - og deltager- er under forandring.

Tweet This Post 

“Millioner til Kommunikation”

Mon ikke det var en frustreret journalist, der skrev denne historie i
søndagsudgaven af Jyllands-Posten?  Eller en doven redaktør, som valgte
at sove på sensationalismes komfortable pude?

Det var i hvert fald en ubalanceret og overfladisk historie om et
“lille korps af kommunikationsfolk der sørger for, at Ã¥rhusianske
politkere fremstÃ¥r godt i medierne”. Perfekt til
Ekstra Bladet, men skuffende at se på forsiden af en avis, som gerne
vil fremstå en tand mere seriøst.

Vi ved at spindoktorer ligger lige et trin lavere end P-vagter og skilsmisse-
advokater på den offentlig kærlighedsliste. Dette omdømme er ikke helt
ufortjent, og folk som Karl Rove, Alastair Campbell og, naturligvis,
Hollywood har været med til at udbrede denne holdning. Men skrupelløse
mennesker findes alle vegne - også blandt journalister - og langt de fleste
kommunikationsfolk har slet ikke noget at gøre med spindoktorer.

Hverdagen for de fleste kommunikationsansatte handler ikke om at beskytte,
filtere eller propagandere. Arbejdet handler oftest om banal, men vigtigt
arbejde, som skrivning af mødereferater for at sikre at alle kommunens 30.000
ansatte er informeret om beslutninger, som påvirker deres hverdag. Arbejdet
forgår ikke i et røgfyldt rum bag kulisserne, og jeg vil næppe beskrive
kommunens “spin doktorer” som et “lille korps” af folk.  Jeg har mødt
og talt med mange af dem. Det er synd, at journlalisten fra JP ikke gad gøre
det samme.

Vores offentlige institutioner er ofte beskyldt for at være ineffektive.
Der er en voksende pres på politikere og embedsmænd om at se på den private
sektor for inspiration.  Det, sammen med meget højere krav til
kommunikation fra alle interessenter, flere kommunikationskanaler og en
hurtig nyhedscycklus, har simpelthen ændret samfundet fra de “gode gamle
dage” da Thorkild Simonsen var borgmester.

Århus kommune har valgt at ansætte professionelle journalister og
kommunikationsfolk til at hjælpe med nogle af deres udfordninger. Det
kunne være interessant at læse en artikel, som så på ovennævnte
udfordringer og var grundig nok til at stille spørgsmÃ¥l til, om de “mange”
kommunikationsfolk også yder en indsats, der er skattekronerne værd.

Det gjorde Jyllands Posten ikke. Så er fortjener borgerne/JPs læsere en
bedre service.

Tweet This Post