Her et godt eksempel pÃ¥ hvordan video kan indgÃ¥ som en del af noget det ligner en social media program. Sitet kommer fra Aarhus School of Business, altsÃ¥ Handelhøjskolen i Ã…rhus, via deres nye “ASBCast” kanal.  Her fÃ¥r besøgende mulighed for at se, dele (dog kun via email), og abonnere pÃ¥ kort “forelæsninger” fra nogle af skolens bedste og skarpeste hoveder.

Design er simpelt og optagelserne er lækkert og overskueligt. Man kan modtage nyheder om opdateringer direkte via RSS eller via podcast/iTunes. Indeholdet er relevant og viser en intelligent bruge af skolens mange gode resourcer.

Jeg kunne ønske mig dog at siden var lavet på engelsk - både for de mange internationale studerende men også for de mange millioner rundt omkring i verden.  Jeg forstå ikke hvorfor man ikke kan dele direkte ud til sociale universet (jeg vil gerne dele videoerne, fx. med en marketingsinteresse gruppe på LinkedIn) og hvorfor man ikke må på den en eller anden måde kommentere på videoer.

Men i alt, et godt og fremadrettet første skridt af kommunikationsafdeling på ASB. ASBCasts vil sikkert hjælpe skolen opbygge en image som en ledende Europæisk Business School.

Jeg har forresten undersøgt om der er noget lignende pÃ¥ Copenhagen Business School sitet men kunne ikke finde noget. CBS har vælgt den mere traditionelle .wmv fil download/streaming model for de fÃ¥ videoer der eksitere pÃ¥ sitet. SÃ¥ her, synes jeg, ASB er en klar vinder hvad angÃ¥r nytænkning og brug af video. Et andet eksempel er Harvard Business School, som har forsekllige tilbud hvad indgÃ¥r social media - de bruger webcasts til at vise udvalgt forlæsninger (klik op teksten for at se) direkte fra klasselokalet, podcasts med mulihed for at dele og mulighed for at abonnere til skolens daglig nyhedsbrev “The Daily Stat”.

Disclosure: Ja, jeg underviser på Aarhus School of Business som ekstern lektor, men har ikke haft noget at gøre med sitet og kender ikke mere til intiativ. Jeg vil dog sikkert bruge indholdet som en del af min undervisning i løbet af efteråret.

Tweet This Post 

“Millioner til Kommunikation”

Mon ikke det var en frustreret journalist, der skrev denne historie i
søndagsudgaven af Jyllands-Posten?  Eller en doven redaktør, som valgte
at sove på sensationalismes komfortable pude?

Det var i hvert fald en ubalanceret og overfladisk historie om et
“lille korps af kommunikationsfolk der sørger for, at Ã¥rhusianske
politkere fremstÃ¥r godt i medierne”. Perfekt til
Ekstra Bladet, men skuffende at se på forsiden af en avis, som gerne
vil fremstå en tand mere seriøst.

Vi ved at spindoktorer ligger lige et trin lavere end P-vagter og skilsmisse-
advokater på den offentlig kærlighedsliste. Dette omdømme er ikke helt
ufortjent, og folk som Karl Rove, Alastair Campbell og, naturligvis,
Hollywood har været med til at udbrede denne holdning. Men skrupelløse
mennesker findes alle vegne - også blandt journalister - og langt de fleste
kommunikationsfolk har slet ikke noget at gøre med spindoktorer.

Hverdagen for de fleste kommunikationsansatte handler ikke om at beskytte,
filtere eller propagandere. Arbejdet handler oftest om banal, men vigtigt
arbejde, som skrivning af mødereferater for at sikre at alle kommunens 30.000
ansatte er informeret om beslutninger, som påvirker deres hverdag. Arbejdet
forgår ikke i et røgfyldt rum bag kulisserne, og jeg vil næppe beskrive
kommunens “spin doktorer” som et “lille korps” af folk.  Jeg har mødt
og talt med mange af dem. Det er synd, at journlalisten fra JP ikke gad gøre
det samme.

Vores offentlige institutioner er ofte beskyldt for at være ineffektive.
Der er en voksende pres på politikere og embedsmænd om at se på den private
sektor for inspiration.  Det, sammen med meget højere krav til
kommunikation fra alle interessenter, flere kommunikationskanaler og en
hurtig nyhedscycklus, har simpelthen ændret samfundet fra de “gode gamle
dage” da Thorkild Simonsen var borgmester.

Århus kommune har valgt at ansætte professionelle journalister og
kommunikationsfolk til at hjælpe med nogle af deres udfordninger. Det
kunne være interessant at læse en artikel, som så på ovennævnte
udfordringer og var grundig nok til at stille spørgsmÃ¥l til, om de “mange”
kommunikationsfolk også yder en indsats, der er skattekronerne værd.

Det gjorde Jyllands Posten ikke. Så er fortjener borgerne/JPs læsere en
bedre service.

Tweet This Post